Sandheden om stress

80 % af den stress, vi oplever, er fremkaldt af os selv! Dette kan du undgå ved at ændre din indstilling og dermed din reaktion overfor de stressfaktorer, vi alle kommer ud for. Men hvad er stress, er du i virkeligheden stresset og findes positiv stress?
John Evan-Jones leverer svarene og giver dig mulighed for at analysere, hvor højt dit stressniveau er samt forærer dig et anti-stressprogram, som lærer dig at reducere den negative stress. Du får desuden en 12-trinsmodel som en hjælp til at leve i harmoni med dig selv og dine omgivelser samt andet godt for sjælen.
På rejsen gennem stressens univers kommer John også omkring konflikthåndtering, aldersforskrækkelse, vores søgen efter en moderne spiritualitet og de 3 primære faktorer, der præger vores adfærd. Som bonus opdager du dit lykkecenter, og hvordan et muntert glimt i øjet modvirker stress.
Som i de øvrige bøger i serien forsøger skaden Freddie – spamfiltret mod positiv tænkning – at slå kløerne i din selvtillid og troen på et liv uden negativ stress. Med hjælp fra John Evan-Jones spænder du ben for Freddie og hans hang til at manipulere med dig.
Med John Evan-Jones’ effektive og innovative coaching og hans kendte opskrift – Selvindsigt x Handling = Succes – er du sikker på at nå dine mål og trives undervejs. Sandheden om stress er en sand øjenåbner og en uundværlig guide til et godt liv.

