Copyright 2005 CmsUp

John Evan-Jones: Ultimativ Markedsføring.

Forord af Uffe Erup Larsen

Hvad får folk til at købe, og hvordan skaber du en succesfuld marketingkampagne? Ultimativ markedsføring er et frisk og meget tiltrængt pust inden for et emne, der har brug for en gevaldig saltvandsindsprøjtning.

Få glæde af John Evan-Jones’ ellers velbevarede marketinghemmeligheder, som han afslører i Ultimativ markedsføring. Han guider dig gennem marketinglabyrinten, så du ikke ender i de typiske blindgyder, og viser dig, hvorfor det ikke er nok at beskæftige sig med de fire P’er: product, price, place og promotion. Forfatteren anvender det femte P – psykologi – og optimerer dermed den traditionelle marketingmodel. Lær om den altafgørende betydning af de psykologiske behov og drivkræfter, der er centrale ingredienser i kundens produktvalg.

Med John Evan-Jones’ velkendte humoristiske indspark og et væld af underholdende cases bliver du indviet i den nye strategiske og taktiske model. Du får praktiske tips og tricks til prissætning, forskellige researchtyper og nye former for promotion og kommunikation. Få endvidere opklaret, hvad halo-effekten og psykografi er. Som en ekstra bonus kan du læse om brands og deres omskiftelige natur.

Skaden Freddie spejder som altid efter noget smukt og skinnende, som f.eks. din selvtillid. Træd Freddie over de griske klør, og skyd ham af pinden ved hjælp af forfatterens skarpladte råd.

John Evan-Jones forærer dig nøglen til succesfuld marketing og viser dermed vejen fra traditionel til ultimativ markedsføring. Skab psykologisk merværdi – også i din karriere – og bliv en ultimativ marketeer.